|
|
|
| Dato | Sted | Kilde | |
| Født : | 21 Apr 1914 | Tolne præstegaard | - |
| Døbt : | - | Tolne Kirke | - |
| Død : | 22 Aug 2010 | Vendelbohjemmet i Sindal | - |
| Begravet : | 26 Aug 2010 | TOLNE KIRKEGAARD | - |
| Alder : | 96 |
| Stilling : | KØBMANDS FRUE / HUSMOR |
| Noter : Præstedatter fra Tolne. Else sov stille ind på Vendelbohjemmet i Sindal - søndag morgen den 22. aug. Else var altid glad og tilfreds. Var en fantastisk købmandsfrue i Tolne Købmandsgaard. Havde altid travlt, kunne passe både forretning og privatbolig. Gav de 4 drenge en fantastisk opdragelse. Både Else og Evald var faste kirkegængere i Tolne Kirke - også efter at de flyttede til Sindal. Else havde faste arbejdsopgaver på plejehjemmet og personalet var meget glad for at have Else som beboer. Først det seneste halve år trappede hun ned på arbejdet på hjemmet..... Else vil altid være savnet, både i Tolne og for familie. Præsten i Tolne ... Lise Munk Petersen talte ved Else's begravelse....: (Her gengives hele talen)....... Salmer: 729 - 2 - 50 - 49 - ved graven. 770 Sådan sang vi for lidt siden i Grundtvigs elskede salme "Nu falmer skoven", og selvom det måske kan synes lidt mærkeligt, så synes jeg at ordene kunne være overskrift på dagen idag, hvor vi skal sige farvel til Else - for at takke for livet og alt hvad det har givet, det har Else gjort hele sit liv. Få har som hun, glædet sig over livet og alt det nære, og alle vi som har kendt hende, har glædet os over og været taknemmelige over at have været en del af hendes liv. Else var jo et af de 10 legendariske Larsen-børn, der kom til verden og voksede op i Tolne præstegård - under helt andre vilkår end dem præstebørn vokser op under idag. Mange gange har hun med smil på læben og latter i stemmen fortalt om det Larsenske hjem, der var fyldt med mors milde arbejdsomhed, og fars strenge opdragelse og militære præcision. Her gjaldt det om ikke at træde ved siden af.......... - Men haven var ligeså stor som idag - faktisk større - og som idag delt op med en række træer midt i, som let kunne skjule frugthaven og blommetræet, hvor Else som ganske ung pige mødtes med købmandens Evald, - uden at den kunne ses fra præstekontoret.............., har hun fortalt. Der under blommetræet mødtes de så ofte det kunne lade sig gøre og de forlovede sig da også hun var 8 og han var 10, mange år før de egentlig blev gamle nok til det. Siden de fulgtes trofast og var næsten gift i 70 år. De var hinandens bedste venner og hinandens store kærlighed, lige indtil Evald slap livet for godt 5 år siden - og så blev det tomt for Else, som alligevel tog enkelivet og sine forskellige arbejdsopgaver på sig, indtil helbredet tog mulighederne fra hende og hun måtte flytte på Vendelbohjemmet. Else og Evald hørte til i en tid som ikke findes mere - de levede med det kald som Købmandsgåden lagde på dem - arbejdsomme, pligtopfyldende i et langt fælles arbejdsliv, altid med slips og høje hæle - og altid parate til at træde til, hvis nogen havde brug for hjælp. ------------------- "Jeg har fire drenge - og de er så dejlige", sagde Else så sent som for 14 dage siden, da jeg besøgte hende på Vendelbohjemmet - sådan var det for Else - og også Evald hele deres lange liv. - de elskede deres drenge højt og opdrog jer til den samme pligtfølelse og venlige trofasthed som de selv var båret af. Og da der siden kom svigerdøtre, børnebørn og oldebørn til ja, så voksede glæden og taknemmeligheden i takt med antallet af nye familiemedlemmer. For både Else og Evald var familien - og alle deres gode venner en velsignelse, som de var sig meget bevidste om - som de gerne dyrkede og plejede - og til det var købmandsgåden jo den ideelle ramme. De elskede begge to at have gæster og selskab, og intet var for godt, når man besøgte dem, uanset om man var til stor fest - eller et lille impulsivt formiddagsbesøg. -Alle blev modtaget med venlighed og hjertelighed, , og det uanset om man var høj eller lav - om var kunde i butikken eller gæst i privaten. Elses lyse sind og smittende latter trak både kunder og gæster til, og som Evald var hun altid igang. I drenge, sagde hun den anden dag, I fik sjældent - i Jeres barndom, nybagt franskbrød, til trods for at Else bagte mange - Evald solgte dem nemlig før de nåede på familiebordet - for de duftede jo helt ud i butikken - der var altid arbejde der skulle passes i Købmandsgården. Der skulle laves saft, marmelade og pickles og strikkes en lind strøm af strømper, som hun forsynede hele familien, med indtil for ganske kort tid siden. Else var altid igang - men måske var det derfor hun blev så gammel - fordi hun altid stod til tjeneste for dem som havde brug for hende, og aldrig gik op i de elendigheder hun måske selv kunne have haft. Men nu var hun blevet så gammel, at Gud fik brug for hende i sin himmel, så hun kunne forenes med Evald og Carl Oscar og alle dem der gik bort før hende. Et langt og smukt liv brændte stilfærdigt ud, inde på Vendelbohjemmet søndag morgen og vi må derfor sige det sidste farvel til Else, her hvor hendes liv begyndte ved døbefonten i Tolne kirke ------------------- Det nære bånd til Tolne kirke slap Else aldrig, og få har passet deres kirkebænk som hun og Evald har det. Lige indtil helbredet sagde stop, har de siddet på bænken søndag efter søndag, ligesom de selvfølgelig også livet igennem sluttede op om menighedsråd og sogneliv. Derfor giver det også stor mening at sige "farvel" og sige "tak" til Else her i kirken, som har været rammen om alle de vigtige begivenheder i hendes liv Her blev hun som lille pige døbt til, i livet at være omsluttet af Guds kærlighed, - og i døden til at blive genfødt ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde, -som vi siger det i dåbsritualet. -Ord så store at vi ikke kan forstå dem med hjerne og forstand. -Ord som kun kan tros i hjertet, hvor alt der har med kærlighed at gøre, hører til. Men Else kunne sagtens tro på Guds kærlighed og opstandelsen fra de døde, for hun havde et stort hjerte, og en oprigtig tillid til det liv Gud gav hende. Alt hvad livet gav hende af stort og småt, opfattede hun som Guds kærlige velsignelse over hendes liv, og hun var dybt taknemmelig for det hele - men især alle jer som var hendes nære - I var velsignelsens kerne. --------------- Else har valgt salmerne vi synger idag - allesammen salmer som vidner om stor tillid til livet og til Gud - stor taknemmelighed til livet og til Gud. Salmerne er udtryk for det livssyn som var hendes og som vi sikkert alle kan lære noget af. Else har haft et rigt og smukt, harmonisk og meningsfuldt liv, fordi hun i sit inderste følte sig overbevist om, at hun var båret at noget som var større en hende selv, og derfor kunne hun give sig hen, til livet og arbejdet, og oprigtig glæde sig over at være en del af det hele. ---------------- En tysk teolog har engang sagt: Døden afskaffer ikke kærligheden, Døden afskaffer ikke livet, Døden afskaffer ikke Gud, For når et mennesker dør, dør det ikke væk fra Gud, Men ind til Gud. Nu er Else ikke mere, men vi tror at Gud nu har taget hende til sig og forenet hende med dem hun hører sammen med. -------- Hun sagde så tit: "Hvor er det godt at vi kan være sammen" Idag må vi sige det samme: "Hvor er det godt at vi kan være sammen" - om at sige farvel - men især tak, fordi vi fik lov at være en del af Elses liv. Vi vil mindes hende med vemodig glæde, og samtidig erkende at hendes livslys nu var brændt ud og at det var godt for hende, at hun fik lov at give slip. Med Else i kærlig erindring overlader vi hende nu i Guds kærlige varetægt og kan sige: Ham takker alle vi med sang, for til hvad han har givet, for hvad han vokse lod i vang, for ordet og for livet Guds fred være med Else og Guds fred være med os alle. |
| Far | Mor |
| Carl Christian Larsen | Marie Larsen (f: Mouritsen) |
| Ægteskab | Børn |
| 27 Okt 1935 - Evald (Harry Evald) Jensen |
20 Sep 1937 - Carl Oscar Jensen
10 Mar 1940 - Finn (Ove Finn) Jensen 31 Mar 1946 - Knud Evald Jensen 23 Jun 1952 - Jørgen H. Jensen |
| Win-Family v.6.0 | Webmaster -------- Homepage | 19 Nov 2023 |